- Et lille tilbageblik på 2003 sæsonen viser et meget blandet billede !


... Lige fra succesfulde stævner og arrangementer som DM 100km og 6-dages løbet i København - Copenhagen 6-day Race -

... Til en slem afklapsning til vores danske ultra-landshold ved VM på 24-timers løb i Holland.

For mit eget vedkommende har sæsonen været præget af forberedelserne til næste års mål: World Run, med planlagt start d. 1-1 2004 fra Greenwich i London.

Konkurrencerne i løbet af 2003 måtte planlægges, så de kunne give en sidste forberedelse på de strabadser, der venter. F.eks. ca. 2 år med omkring 47km pr. dag i snit, med udsving fra 21km på de korteste dage og 87km på de længste - hvis alt går som planlagt !

Derfor var mine konkurrencer lagt betydeligt tættere, end man normalt ville gøre i jagten på det enkelte topresultat ved DM, EM el. VM.

Sæsonen startede allerede den tidlige vinter med en 65km maksimal test på løbebånd på August-Krogh Instituttet i København. Den blev løbet med en rolig start omkring 4:25 min/km stigende ned til 3:50 min/km. En temmelig hård prøve, med registrering af blodsukker, iltoptagelse, fedtforbrænding, energi-indtag osv., osv.

Efter en række hyggelige vinterpas med landsholdsgruppen var det så i april tid til første vigtige konkurrence: EM på 100km i Moskva.

På en temmelig speciel rute ad en 10km rundstrækning, som reelt var to 5km sløjfer ad opløst beton, leverede det Danske hold en solid indsats og fik forbedret vores gamle holdrekord for de 100km.

Selv blev jeg 1.dansker, dog i en beskeden plac. og tid; nr. ca.40 i 7:44 timer. Derpå kom en hårdt kæmpende Ulf omkring 8:20 timer og vores nye mand på holdet, Alex Henriksen, kom stærkt igen de sidste 30km og sluttede på godt 8:40 timer.

Derpå havde jeg ca. 1 måned før den stod på 3 ugers rute-test i Rusland. 1500km fra Ural til St.Persburg.

- En hård, men også utroelig oplevelsesrig tur på de russiske landeveje.

Jeg var inviteret af et hold af 9 meget rutinerede Russiske ultraløbere, deriblandt Alexander som jeg sammen løber World Run sammen med. De var garvede folk, og der lød ikke et ord om problemer fra nogle af dem undervejs over de øde stræk.

Men samtidig erfarede jeg en gæstfrihed blandt dem og hvor vi kom frem, som jeg trods en del rejer ikke har oplevet andetsteds. Selv i de beskedne huse, var det umuligt at tage afsked, før man havde spist alt hvad der kunne stilles på bordet for os.

- I lighed med EM 100km ligger der en rapport med billeder m.v. andetsteds på websiderne på ultra-dk. Det er en alt for lang historie til at fortælle her :-)

Tre dage efter jeg var landet i Kastrup efter de Russiske strabadser, var det tid til næste punkt: DM på 100km.

Jeg havde min tvivl om jeg overhovedet ville kunne løbe bare nogenlunde ! Benene var mere eller mindre som beton da jeg stod på startstregen, den tidlige sommermorgen i juni i Frederikssund.

To af mine kolleger fra ultralandsholdet stod også på startstregen, Alex Henriksen og Henrik Tranum. Samtidig var der flere lovende debutanter. Jeg var spændt på, hvor langt benene ville række...

Efter et meget forsigtigt udlæg, nåede vi i den 6 mand store førergruppe til 40km. Jeg kunne fra min position som nr. 2 - 3 fornemme, at det var det rigtige punkt at prøve de andre lidt af. Det var varmt, ca. 25 C og skyfrit. Ikke en vind.

Efter at have hævet tempoet ca. 5 sekunder pr. km og ufint have udnyttet et 'tisse-stop' hos en af de andre, var det pludselig hul.

- Og dét holdt. På den 7km rundstrækning vi løb på de sidste 49km, kunne jeg efterhånden se, at de andre ikke løb helt uanstrengt mere. Det gjorde jeg heller ikke, men forskellen var, at det havde heller ikke gjort på noget andet tidspunkt i løbet. Så det var til at bære :-)

De 1500km's etapeløb og de 100km i Moskva satte deres præg.

Også Alex må have følt dem. Han stod af ude omkring de 55km.

Men nede fra feltet var Tranum på fremmarch. Han var rykket fri, og fra 60km til mål, var jeg aldrig helt sikker på, at han ikke ville få lukket hullet op.

Afstanden var nogenlunde konstant på 15 min., hvad der ikke er overvældende i ultraløb. Men det holdt trods alt til mål, hvor tiden var 8:23 timer for de 100km, og dermed var 1.pladsen sikret.

Den langsomste tid jeg har løbet på 100km, men forholdene var nu heller ikke de mest optimale. Men tilgængæld en spændende dyst. Og en fornem indsats og kamp fra Henrik Tranums side !

Efter en afslapning efter DM, var det tid til den sidste planlægning af min debut som løbsarrangør: Copenhagen 6-day Race.

- Et 6-dages ultraløb i Fælledparken i København med deltagelse af 10 løbere, deraf nogle fra den internationale elite. Feltet talte bla. den Indiske rekordholder, landsholdsløbere fra Frankrig og Tyskland, adventure løbere fra Sverige samt to stærkt kæmpende danske løbere foruden jeg selv som deltager.

Meget af dette var for at teste belastningen ved samtidig at være både hovedarrangør og deltager. Og det kan roligt siges, at det var lidt små-anstrengende.

Med løbere på ruten 16 ud af døgnets 24 timer, og de fleste af dem boende/sovende i min lejlighed i de sidste 8 timer af døgnet, var der rigeligt at se til.

På den baggrund må jeg være tilfreds med en 4.plads, dansk rekord og 549km - godt 90km pr. dag. Men hårdt var det; navnligt den organisatoriske del af det. Tilgengæld hjalp det på det, at stævnet medie-mæssigt blev en succes - betydeligt mere end vi i ledelsesgruppen havde regnet med.

- En STOR TAK til alle de mange frivillige, der kom og hjalp os. Blandt andet på grund af dem, blev det et stævne, der stadig tales (godt!) om rundt omkring i 'ultraverdenen' :-)

Efter dette var der ca. en måned til jeg i München i Tyskland skulle et smut ned og løbe et internationalt 24-timers stævn.

- Situationen var den, at min rekord på 24-timers distancen var blevet slået mens jeg var igang med 6-dages løbet, og nu var det så om at prøve at tage den tilbage igen.

Her måtte jeg dog sande, at skal der leveres topresultater, så skal der forberedes ordentligt. Det var, logisk nok, umuligt at omstille ordentligt fra 100km og 6-dages form til den specielle diciplin 24-timers løb er.

I Tyskland måtte jeg tage til takke med en 3.plads og 190km. Endda en distance, som normalt ikke kan række til en international top 3. Men dér var jeg hjulpet af en kraftigt regnvejr under løbet, som sikkeret generede sydlændingene mere end jeg selv. Tilgengæld fik jeg maveproblemer og tilbragte godt 4 timer i teltet med en kedelig idræt - nemlig hurtigt og effektivt at aflevere alt, hvad jeg forsøgte at spise...

VM på 24-timers løb lå derpå en måned længere fremme i kalenderen. Jeg havde længe i forvejen bestemt mig for, at jeg ville tage med som hjælper for holdet - og trods alt spare benene til World Run starten nogle måneder senere.

- Men fristelsen blev selfølgelig for stor. Trods trætte ben og et brække ribben i venstre side, skulle jeg liiige se, som det kunne lade sig gøre.

Det kunne det trods alt ikke ! Og heldigt nok for det. Ved eftertanke havde det været temmelig uklogt så tæt på starten af World Run i januar 2004.

Jeg nøjedes med 60km og 6-timers løb og gik så ind i hold-zonen og hjalp til med forplejningen af de andre.

Desværre var det heller ikke holdets dag. Mildest talt!
Først fik Ulf problemer ved 100km og måtte stoppe. Derpå kom turen til Alex ved 140km og endelig Tranum ude omkring de 160km.

Tranum fik dog kæmmpet sig tilbage på ruten trods en isnende lur på en skammel ude på ruten ved 05 tiden om natten. Han nåede op på en samlet distance på 195km; det bedste danske resultat ved stævnet og en klækkelig forbedring af den personlige rekord. Godt Kæmpet !

- Tilgengæld blev holdet, som er vant til at være bedste Nordiske mandskab, forsmædeligt sidst. Det er ikke overgået os før, og jeg er sikker på, at vi alle vil arbejde på at det ALDRIG sker igen.

For os alle er det vel et mål i den nye sæson, at erobre noget af æren tilbage igen :-)

Well; det var jo så dén sæson. Som lovet en blandet fortælling. Men alt i alt nu ikke så værst endda ;-)