Ultraløb

- Er alle distancer over en maraton. Den officielle ultradistance er på 100 km.



Stævner
Træning
Ultraudstyr
Ultra-Crew
World Run Pure Power

Hits siden 1. juni 2002:

DM 100km 2003

Den 1-6 2003 blev der for første gang afholdt mesterskaber på 100km. Der var principielt tale om veteranmesterskaber i klasserne 30-, 35-, 40-, osv. Men da de hurtige løbere alle ligger i veteranklasserne var der imidlertid reelt tale om et almindeligt DM (så vidt jeg ved er der p.t. ingen sub 30 årige under 9timer.).

Uanset blev det et interessant race' på en temmelig krævende rute i Jægersprisområdet i et mildt sagt varmt sommervejr med ca.25 grader i skyggen; som man måtte vente med at nyde til efter løbet...

Fra start var 5 mand i front: Alex Henriksen (Køge Atletik), Ole Karlsen (HLMK), Henrik Tranum (AK-73), jeg selv (Tri 2000) samt en løber fra Stenløse A/M.
Frem til 40km var det Alex der stod for tempoet i vanlig 'angribende' rolle - En løber der kan lide at være i front :-)

Ved 40km var jeg heldig at få et lille forspring på 100m, og det holdt indtil vi gik ud på den afsluttede 7km rundstrækning, der skulle gennemløbes 7 gange. Imens var Ole Karlsen blevet sat, men havde kort tid efter indhentet og overhalet de øvrige.

Ude ved 55km var forspringet for mit vedkommende på 4 min. til den nærmeste og ca. 10min til de øvrige i gruppen. Efterhånden krævede det varme vejr og den usædvanligt kuperede rute sin told, og af de 4 øvrige i spidsen kom kun Henrik Tranum i mål.

Tilgengæld leverede Tranum en imponerende indsats. Fra 60km og til mål lå han konstant ca. 14 min. bagude - hvad der på 100km er en lille marginal, der let kan tabes med et par 'kritiske' km.

Vi gjorde begge hvad kunne for at ændre på afstanden, men lidt hjalp det, hvad der betød, at Henrik i mål var 16 min. efter. Meget stærkt løbet, da han normal er godt 30 min. el. mere efter. Så vidt jeg kan se, har han løbet tæt på pr., hvad hverken rute eller vejr var egenet til. Det må give mersmag næste gang landsholdet er i udlandet!

Iøvrigt var det et fint arrangement, som Fjordlandsløberne havde stablet på benene - jeg var selv lidt spændt på, hvordan de ville håndtere opgaven. Men stævnet forløb meget fint, med mange og entusiastiske hjælpere, gode og rigelige depoter samt en meget hård men inspirerende rute.

Specielt kunne jeg godt lide, at ½m. og maratonløbet, der startede nogle timer senere benyttede samme 7k rundstrækning, men i modsat retning. Det gav et indblik i de øvrige løb, og lejlighed til at hilse på venner og bekendte i felterne.

I internationale ultra-mesterskaber er det ofte sådan at der også er indlaget 'småløb', men som starter lidt senere på samme rute og i samme retning. Personligt opfatter jeg det som en stor pestilens da EM el. VM løbere har brugt halve og hele år på forberedelsen og ikke præcis bliver hjulpet af at have f.eks. en 10km løber hængende i/på hælene et par omgange. Samtidigt bliver det vanskeligt at vide om løbere, der kommer bagfra, er konkurrenter som man skal forsøge at hægte af eller deltagere i de øvrige løb.

Det var egentlig en ret selfølgelig løsning, der var fundet til løbet i søndags, og den kunne da være oplagt at bruge i nogle af de 'store' mesterskabsløb.

Resultaterne i DM blev:

Samlet:
1.Jesper Olsen, Tri-2000, 8:23:12.
2. Henrik Tranum. AK-73, 8:39:56.
3. Mikael Andersen, SØAM, 8:57:15.



M30
1. Jesper Olsen, 8:23:12
2. Mikael Andersen, 8:57:15
3. Heinrich Kirkegård, Viborg, 10:03:55


M35
1. Henrik Tranum, 8:39:56
- øvrige udgået.

M40
1. Ole Cramer, 11:17:38

M45
1. Marius Tomassen, Viking Rønne, 10:32:24
2. Per Lund Madsen, Dalby IF, 11:43:58
- øvrige udgået.

M55
1. Visti Petersen, Frederecia, 11:26:16.

Resultat-link: Fjordlandsløberne




Links